Quantcast
Channel: Sarahs Kager » jordbær
Viewing all articles
Browse latest Browse all 5

Cheesecake med jordbær

$
0
0
Foto: Kam fotografer

Foto: Kam fotografer

Jeg spiser kun jordbær i jordbærsæsonen, udenfor sæsonen har bærerne en tendens til at være hårde, kæmpe store og smage af nul og nix. Derimod er de gode danske bær bløde og smelter næsten på tungen. Vi voldspiser dem her hjemme i sæsonen, de fleste gange bare med mælk men nogle gange ovenpå is eller koldskål. I denne opskrift pynter de en lækker cheesecake med knasende bund og bidrager med det syrlige modspil som en cheesecake efter min mening kræver.

Der er sket meget i vores familie på det sidste. Laura er begyndt i børnehave og August går nu i skole – og mutti her er ved at revne af stolthed og sine to poder, de klarer det simpelthen så godt. August har elsket skolen fra første dag og virker på mirakuløs vis meget ældre og mere velovervejet end han gjorde i børnehaven. Han elsker den frihed, der hører med til at gå i skole, moderen not so much – jeg kan aldrig finde ham, når jeg kommer for at hente ham. Han render rundt i alle galakserne, for det hedder etagerne nemlig på den flippede skole han går på. Der skal nok komme en reaktion på et tidspunkt, men lige nu nyder vi, at det hele går så godt. Desværre er logistikken med arbejde, skole og børnehave blevet lidt en udfordring, men det vænner vi os vel til med tiden.

Hvis du har lyst til at følge sarahskager på Instagram hedder jeg sarahskager – og jeg bliver så glad, hver gang jeg får en ny følger.

God bagelyst og hav en dejlig pinseferie.

Cheesecake med jordbær

600 g jordbær
2 spsk sukker

170 g. digestive kiks
4 spsk smeltet smør

660 g philadelphia flødeost i stuetemperatur
200 g sukker
1 knivspids salt
2 æg
kornene fra 1 vaniljestang
220 g mascarpone
jordbær til pynt

  1. Mos jordbær og sukker med en gaffel.
  2. Kør kiksene til krummer på en food processor og bland dem med det smeltede smør. Pres kikseblandingen ned i en springform, hvor bunden er beklædt med bagepapir.
  3. Bag bunden i 10 minutter ved 170 grader. Lad bunden køle fuldstændig efter den er taget ud af ovnen.
  4. Sænk ovnens temperatur til 150 grader.
  5. Pisk philadelphia til en ensartet konsistens ca. 3 minutter og pisk derefter sukker, salt, æg, vanilje og mascarpone i blandingen. Pisk ca. 3 minutter så konsistensen bliver glat. Bland jordbærpuréen i ostemassen og hæld blandingen på den forbagte kolde bund.
  6. Bag kagen i ca. 1 time til kanterne er faste men midten stadig blævrende. Dæk evt. kagen med sølvpapir den sidste halve time af bagetiden.
  7. Sæt kagen i køleskabet i minimum 3 timer og pynt med jordbær.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 5

Latest Images

Trending Articles


Oh Land, Georg Jensen og Tim Walker i et fantastisk mix


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Flandre Scarlet Peek (Touhou)


Minami Kotori? (Ai Mai Mi)


Dance


Mushroom Dance


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Misaka Mikoto (Toaru kagaku no railgun)


Sælges: Lavardin is (Intg. Forstærker)


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Koobee A790T LeWa


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)


Smoker Crocodile (Onepiece)